De sidste år har der været en tendens til at lave love, der ensretter borgernes liv. Vi vil ikke have dem, der stikker snuden udenfor.
Selv om jeg synes, at nogle af lovene har været helt ok, så som rygeloven, så er det alligevel en farlig tendens, synes jeg.
Samtidigt med at lovene bliver strammede op, og straffene bliver hårdere og mere konsekvente, så øges overvågningen af den almindelige lovlydige borger “i anti-terrorens hellige navn”, som en kommentator i radioen, kaldte begrundelsen.
Dvs. på grund af terroristernes ugerninger, så skal den almindelige borger overvåges mere i det daglige. Det er urimeligt. Videokameraer kan opsættes hvor mange færdes, og det er ok, men ikke alle vegne, hvor få mennesker færdes. Telefonaflytninger skal være godkendte af en dommer. Den udvidelse som justitsministeren prøver at få igennem, med at telefonovervågning kan ske af en eller flere personer i en bestemt kriminels omgangskreds uden en dommers tilladelse, når der er begrundet mistanke om grov kriminalitet, er allerede med i nuværende lovgivning, hvis det handler om terror. Det synes jeg er nok – for ikke at komme ud på et skråplan. Til sidst bliver det hele udvandet og politiet kan aflytte telefoner, hvis man har lavet en mindre forseelse.