Jenis av Rana er leder af Miðflokkurin, et politisk parti på Færøerne med 3 folkevalgte medlemmer af det færøske Lagting.
I forbindelse med at DR endnu en gang fejlagtigt og subjektivt skriver om Færøerne og homoseksualitet, notér dig så følgende.
Jenis av Rana har sagt, at han ikke tager med fordi hans kone ikke er inviteret sammen med ham til middagen, som den færøske lagmand Kaj Leo Johannesen, formand for sambandspartiet, var vært for.
- Mit parti er formelt imod ægteskab mellem homoseksuelle. Hvis jeg deltog i den officielle middag ville det også vise, at jeg støtter en forening, som strider imod naturen og er fordømt af Biblen, og jeg vil under ingen omstændigheder risikere det, siger Jenis av Rana.
- Jeg er ked af, at den islandske leder vil blive ledsaget af en kvinde, og som partileder kan jeg ikke acceptere det.
Den islandske statsminister, Jóhanna Sigurdardóttir, og dennes kvindelige partner blev efter islandsk lov gift i juni i år.
Det er forfriskende at erfare at kun 3 af 6 partiformænd mødte op til middagen. Det er også forfriskende at høre at andre folkevalgte færøske lagtingsmænd er enige med Jenis av Rana.
DR skriver fejlagtigt:
“at lederen af Færøernes konservative centerparti Miðflokkurin har afvist at sætte sig til bords med Jóhanna Sigurdardóttir, fordi hun er lesbisk.”
Det rigtige er, at han ikke normalt møder til middage hvor hans kone ikke er inviteret med. Derfor ville han ikke møde. Men ærlig som han er, har han også sagt, at han ikke kunne drømme om /finde på at sige ja, fordi hans parti er imod homoseksuelle ægteskaber.
Enklere kan det ikke siges.
Desuden er det besynderligt, at der rejses hets mod Jenis av Rana for at stå fast på sin mening, for han vel ytringsfrihed selv om han er kristen, ik’? Eller er det nu forbudt for kristne at udtale sig ang. sin tro og sin mening om homoseksuelle?
Der peges fingre som aldrig før ad kristne, der siger sin mening om samfundsforhold og læner sig op ad Bibelen, som begrundelse for sin holdning. Der peges mange fingre fra homoseksuelle og deres “tilhængere” ad kristne færøske politikere, der står fast på sin tro og sin politiske holdning ang. homoseksuelle og det Bibelske syn, de har ang. homoseksuelle. De burde skamme sig!
Mest af alt burde den færøske lagman skamme sig for at arrangere middag for den islandske statsminister sammen med sin samlever. Hvorfor invitere samleveren til middag? Det var der ingen grund til medmindre han ønskede at kvittere for at han ikke var imod deres livsstil. Det var noget Jenis av Rana ikke ønskede at kvittere for!
De eneste der bør skamme sig, er dem, der har inviteret Islands statsminister med samleverske og dem, der peger fingre ad Jenis av Rana.