Hvad er bagtale? At tale bag om ryggen af nogen? Hvad hvis man tør sige det dårlige om en person til den person, men også spreder den dårlige omtale til andre?
Jeg har fundet ud af, at bagtale ikke kun er at tale dårligt bag om ryggen af andre. Bagtale er faktisk dårlig tale om andre eller dårlig omtale af andre – også selv om man har sagt og tør sige det man mener til personen selv.
Man har også godt af at få luftet sine tanker for andre – at få det sagt, at sætte ord på. Det er desværre ikke altid det hjælper at sige noget til personen selv, selv om det er det rigtigste. Men man kan sige alt til Gud i bøn. Det er nok dér man skal henvende sig først, og ikke til den første og bedste man møder, eller andre på arbejdspladsen, i vennekredsen, i kirken eller i familien.
Jeg må indrømme at jeg fejler angående bagtale. Jeg har i det sidste bagtalt ofte. Jeg har bagtalt. Jeg er chokeret over mig selv, at jeg kunne gøre det. Jeg har bagtalt, og efter denne opdagelse vil jeg selvfølgelig lade være med det. Dårlige vaner har det med at vende tilbage, så her er noget at tage fat i.
Det er faktisk ret forskrækkende at tænke over at jeg har bagtalt. Jeg er rystet over mig selv, at jeg bagtalte, og at mine tanker kører rundt for at forsvare mig i det. Uanset hvad er det jo forkert at bagtale. Det må jeg gøre noget ved, med Guds hjælp.
Der står i Bibelen om at hælde brændende kul på hovedet af en man ikke kan lide, dvs. at man skal overøse dem med kærlighed og gode gerninger. Gøre gengæld med gode gerninger.
Nu kan det også være, at den man har det svært med ikke har fejlen, men en selv. Derfor er det min erfaring, at bøn for en man ikke har det godt med, ofte hjælper meget. Måske ikke altid sådan, at den anden forandrer sig, men tværtimod, at man selv ændrer opfattelse af den anden, og at man får en mere forstående, sympatisk og tålmodig indstilling.
Bagtale er der skrevet meget dårligt om i Bibelen, og der står meget om tungen i hele Bibelen og specielt i Ordsprogenes Bog. Jeg vil ihærdigt prøve, at holde mund og bide mig i tungen eller knibe mig så det gør ondt, for ikke at bagtale mine medmennesker og familie mere.
Jeg kender en mand, som jeg må bruge som mit forbillede her. Vi talte sammen flere år tilbage om en person, og så kom jeg til at sige noget dårligt om personen. Mit forbillede sagde så: “Vi har alle vores at slås med” og med ansigtssprog viste han, at han ikke syntes, at vi skulle fortsætte at snakke om det, som jeg havde bragt på tale.
Jeg har ofte undret mig over denne oplevelse, og håber, at jeg en dag kan have en så behagelig opførsel og tale som denne mand.
Jeg hørte aldrig noget ondt ud af hans mund, og nu er han død – eller sagt på “Frelsens Hærsk”: han er forfremmet til herligheden.