Archive for the ‘Udenrigspolitik’ Category

Inkompetente politikere

Sunday, August 1st, 2010

Nu har vi i Danmark en oppositionsleder, der har sjusket med oplysninger til hele Danmarks kære SKAT for egen vindings skyld. For mig er snyd med skat et og det samme om det hedder papirsjusk, dokumentfalskneri eller sort arbejde.

Så har vi en regeringsleder, der endda er udenrigsminister, som ikke kan finde ud af at prioritere landets udenrigspolitik og møde op til møder, men i stedet holder familieferie – selv om andre landes udenrigsministre afbryder sine familieferier for at møde op til de samme møder. At hun har modvind er da hendes egen skyld!

Sidst men ikke mindst er det statsministeren, som gang på gang har haft problemer med at finde ud af hvilke regninger, der bør betales af staten eller privaten.

Nu sidder jeg så og tænker: hvilke politikere kan man så stole på?
Enhedslisten tager jeg ikke alvorligt. SF er Israel-fjendske, S har ikke styr på financerne, De radikale ønsker at fjerne skiftsteder fra Bibelen (er det ikke FANATISK tankegang?), Liberal Alliance tager jeg ikke seriøst pga. størrelsen, Venstre lederen har ikke styr på egne og landets regninger. Konservative prioriterer sig selv førend landet og Dansk F. med Pia, som ellers er det eneste Israel-venlige parti, vil nægte danskere at gifte sig med udlændinge (dansk rase-opdræt?).

Der er virkelig grund til at bede Gud om at hjælpe Danmark at få en kompetent regering.

Dansk lov om tortur i stedet for torturbestemmelse

Friday, October 17th, 2008

Forleden læste jeg, at Danmark ikke har en egentlig og selvstændig lov om tortur.
Jeg synes, at Danmark skal have en lov om tortur, men den skal ikke være 100% imod al tortur.

“Vold med karakter af tortur skal kunne dømmes efter ‘skærpede omstændigheder’ i “fredstid” (smukt begreb), men i krig og krigslignende situationer er dette ikke nok.
En terrorlov skal indholde to dele: en del om i hvilke situationer terror kan udføres af danskere i krig og krigslignende situationer og den anden del: hvordan tortur udført uden krig eller krigslignende situationer skal straffes.

I tider med muslimsk terrorisme rundt om i verden og trusler mod Danmark på grund af ytringsfriheden og vores krig i flere muslimske lande, kan man ikke afskrive tortur. Har du ikke opdaget det? Danmark er i krig i flere lande. I krig gælder alle kneb.

Tortur skal selvfølgelig undgås hvis muligt, men jeg er overbevidst om, at terrorister er så hadefulde og hjernevaskede, at det kan være nødvendigt at bruge tortur for at få oplysninger ud af dem og derved undgå og opklare terrorhandlinger.

Teenagere iført selvmordsbomber mod danske mål og stormning af danske ambassader og mordtrusler mod navngivne danskere, der er fortalere for demokrati i Danmark, er noget vi ikke skal være overbærende med overhovedet.

Det er så nemt og forkert at sidde i lille Danmark med fløjlshandsker på og være imod terror og tortur på en gang. Virkeligheden er at danske soldater har skudt (måske også bombet) og dræbt terrorister i andre lande.

Tortur er meget alvorligt, men jeg er sikker på at mange af de dræbte terrorister hellere ville være torturerede end døde. Det vil sige: tortur er ikke så alvorligt som at dræbe andre.

Døden er den ultimative straf en terrorist eller soldat kan lide. Desværre oplyser en død person ikke om igangværende eller planlagte terror aktioner. En død person oplyser ej heller om andre personer involverede i terrorisme. Det legaliserer tortur i krig og krigslignende situationer, efter min mening.

Jeg er imod at tortur bruges mod personer der “kun” er kriminelle. Voldtagere skal fx ikke tortureres, ej heller bankrøvere osv.

I krigslignende situationer hvor vold er en del af en krig, fx voldtægter af civile i fangelejre, så skal voldtægterne naturligvis straffes hårdere end hvis de var en grov civil voldtægt i “fredelige” omstændigheder.
I sådanne tilfælde er voldtægterne nemlig tortur, med det formål at terrorisere befolkningen.

Danmark skal have en terrorlov. Straffelovens almindelige voldsparagraf er ikke klar nok eller signal nok.

Det er min mening.