Archive for the ‘Højtider’ Category

Forskel mellem islam og kristendom

Tuesday, April 28th, 2009

Én væsentlig og nok den mest væsentlige forskel eller modsigelse eller uoverensstemmelse mellem islam og kristendom er angående Jesu forsoningsværk (skal forklares senere).

Hele pointen ved kristendommen er at Jesus kom til jorden for at dø for vores synder, således at vi ikke skulle blive ved med at ofre dyr, som jøderne havde fået besked på at gøre. Vi tror, at Jesus døde i vores sted og at Gud rejste Ham op fra de døde, og at enhver der tror på (sætter sin tillid til) Jesus og beder om syndstilgivelse, får det, og derved får adgang til Himmelen.

Ifølge islam, så tog Allah Jesus op til Himmelen, så at Jesus ikke skulle dø. I så tilfælde døde Jesus ikke og hele formålet med Jesu fødsel og liv på jorden var nytteløst, og profetierne om hans liv, virke og død var/er til grin.

Ovenstående to afsnit viser at kristendom og islam er uforenlige for altid. Punktum.

Islam og kristendom er ikke det samme. Folk har stået og sagt lige op i mit ansigt at det står det samme i Bibelen som i Koranen, men det er hermed afkræftet.

Nytårsdigt 2008

Wednesday, December 31st, 2008

Her på årets sidste dag
bærer jeg ej mindste nag
jeg trykker nogle hænder
og nytårshilsener sender.

Det har været et stormfuldt år
med forvirring, modgang og sår
men hele årets mørke tid
har jeg til Jesus sat min lid.

Han har være ved min side
og givet håb i rette tide
hans frelse betyder alt for mig
og han vil også hjælpe dig.

Jeg mit liv har givet ham
der var slagtet som et lam
med sit blod han ofrede sig
for at frelse en som mig.

Gud som gav sin søn
ønsker blot en simpel bøn
om tilgivelse med tillid
og at være hans for altid.

Nu ser jeg lyst på sagen
her med året helt på bagen
Jeg Jesus med glæde takker
for hans fred nu året lakker.

Jul, advent

Thursday, November 27th, 2008

Nu er det snart advent og jul igen. Julen varer længe, koster mange penge, siger et dansk ordsprog. Jeg synes, det er et lidt for negativt postulat for en så dejlig og hyggelig højtidelighed.

Advent er ikke begyndt endnu, men allerede nu og hele november måned, har der været julepynt i mange butikker. Det er for tidligt efter min mening. Det er først den 1. december at advent begynder, og derfor synes jeg, at det er usmageligt at pynte før, bare for profittens skyld.

Et af Herren velsignet nytår!

Monday, January 8th, 2007

Ja så er julen over og et nyt år begyndt. Jeg håber, at du havde en god jul sammen med familien og at du er kommet godt ind i det nye år.

Mange bringer hilsenen Godt Nytår, men set fra et kristent synspunkt og sagt afspejlende de kristne værdier og holdninger, så ønsker jeg dig et af Herren velsignet nytår. Fordi et nytår uden Herrens velsignelse kan måske være godt, men ikke så godt som hvis Herren er med og velsigner dig i det nye år.

Med Herrens velsignelse følger også Hans beskyttelse, fordi hvad vil det gavne at velsigne på nogle punkter og at der sker ulykker eller sygdom på andre. Velsignelse fra Herren indebærer både beskyttelse og at det går fremad og opad med de ting og sager vi foretager os. Selvfølgelig kan Gud kun velsigne hvis det vi gør ikke er i modstrid eller på kant med hvad Hans vilje er og Guds holdning er.

Hvordan kan du så kende Guds holdning og Guds vilje? Det kan til lang udstrækning gøres ved at læse i Guds ord Bibelen, fordi den er fyldt med eksempler for og imod forskellige situationer og beslutninger og Bibelen er også fyldt med formaninger eller vejledninger og opmuntringer om hvad er godt, ret og ærbødigt overfor Gud at gøre og hvad er uretsvist, ondt og ugudeligt at gøre.